1. maj 2017

Juniortræning

Store Heddinge Tennisklub har en juniorafdeling, hvor børn i alderen 8-18 år trænes.

Træningen følger det internationalt anerkendte Stay & Play princip, hvor boldetype og banestørrelse er tilpasset alder og niveau, så alle kan være med.

Juniorer træner lørdage fra kl. 10-12.00. Tider og opdeling sker ved sæsonstart baseret på alder og niveau. 

For 2024 regner vi med at der trænes efter følgende tider, hvor vi starter udendørs fra 27. april (Åbent Hus og Tennissportens Dag).
kl. 10-11:           Begyndere/let øvede
kl. 11-12:           Øvede

Alle børn og unge er velkomne til at komme og deltage i træningen to gange gratis. De yngste spillere har efter aftale mulighed for at have forældre med under træningen)

Klubben stiller trænere, tennisanlæg, ketsjere, bolde m.v. til rådighed så det er bare om at møde op og lære det utroligt underholdende spil.

Kontakt Morten for at høre nærmere; kontaktoplysningerne kan ses under siden organisation.

Det er samtidigt meget billigt at deltage: Børn under 13 år betaler 50,- og unge mellem 13 og 18 år skal betale 100,- for hele sæsonen. Kontingentet gælder både for indmeldelse i klubben, hvor man kan spille ubegrænset på banerne igennem sæsonen, samt juniortræning. Hvis medlemsskabet er en familieløsning er det endnu billigere.

Tennis er en sport der kan dyrkes af alle og i alle aldre – fra helt ung til langt op i alderdommen og det er lige sjovt om Du er 4 eller 76 og så er det samtidigt sundt. Det er derfor vigtigt at komme i gang tidligt så man lærer det mens det er nemt at lære og derfor får mest glæde af spillet.

Se flere billeder fra træning under Galleri.