Pressemeddelelse

I forbindelse med Standerhejsning & Åbent Hus arrangement på Tennissportens Dag den 29. april 2017 har klubben udsendt følgende pressemeddelelse:

Tennis er for alle – deltag i Tennissportens Dag i Store Heddinge Tennisklub

Lørdag den 29. april kommer til at stå i tennissportens tegn. Store Heddinge Tennisklub og godt 200 andre tennisklubber landet over arrangerer nemlig Tennissportens Dag i samarbejde med DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund.
Store Heddinge Tennisklub bruger samtidigt lejligheden til at afholde årets Standerhejsning & Åbent Hus arrangement der markerer sæsonstart og inviterer til tennisspil, instruktion og hygge på klubbens adresse overfor indkørslen til Stevnshallerne fra kl. 11.00 – 14.00. Tennisklubben vil her være vært med kaffe & kage, øl & vand og der vil også være gang i grillen med pølser & brød.

Ungdomsafdelingen lægger for og starter op kl. 10.00 og fra kl. 11.00 vil der være minitennis på bane 1 mens bane 2 er reserveret til almindelig tennis – single eller dobbelt. Der kan naturligvis spilles tennis hele dagen så længe det er lyst.

”Tennis er en sport for livet, og tennis er muligt at dyrke af alle uanset niveau. Tennis åbner for nye venskaber, ligesom familie- samt arbejdsrelationer kan plejes. Det er målet, at endnu flere danskere fremover vil nyde det fascinerende tennisspil, som naturligvis også er godt for helbredet,” siger visionsleder i ’Bevæg dig for livet – Tennis’, Lorenz Sønderby.

Formand i Store Heddinge Tennisklub, Kim Møller, supplerer: ”Vi ser frem til at åbne dørene op for en masse nysgerrige mennesker på Tennissportens Dag. Det er gratis at deltage, og man kan låne en tennisketsjer i klubben.”

Tennissportens Dag afvikles over hele landet, og konceptet er en del af Bevæg Dig For Livet-bevægelsen under DGI og DIF.
Du kan tilmelde dig og læse mere om Tennissportens Dag på: http://www.bevaegdigforlivet.dk/tennis, og ligeledes her få et overblik over alle de klubber, der afholder Tennissportens Dag.

For yderligere information kontakt:
Kim Møller, formand i Store Heddinge Tennisklub
Telefon: 30 60 05 76
Mail: km@molas.dk
www.stk1909.dk

Lorenz Sønderby, visionsleder i Bevæg dig for livet – Tennis
Telefon: 24 61 14 04
Mail: LS@tennis.dk

Bevæg Dig For Livet
Vi sætter Danmark i bevægelse – for sjov, for hinanden og for livet.
Bevægelsen ruller igennem landet, byerne, sportshallerne, boldbanerne, i arbejdstiden og i fremtiden. Uanset om det er på egen hånd eller sammen med alle Danmarks sportsklubber og idrætsforeninger, skal vi have flere danskere til at bevæge sig – for jo flere vi er, jo sjovere bliver det. ’Bevæg dig for livet’ er en invitation til fællesskab, motivation og nye idéer til at dyrke idræt og motion. Det starter med dig – og involverer hele Danmark.
For mere info – se nedenstående link:
http://www.bevaegdigforlivet.dk/bevaeg-dig-for-livet/om-bevaeg-dig-for-livet