Tennissportens Dag lørdag 27. april 2024

Kære medlemmer,

Tennissæson 2024 skydes officielt i gang med Standerhejsning og Åbent Hus på Tennissportens Dag lørdag den 27. april fra kl. 12.00 – 14.00 og du og dine venner og familie er selvfølgelig inviteret.

Alle interesserede er velkomne – både børn, voksne, nybegyndere og øvede. Der er mulighed for at låne ketsjere, og klubbens trænere står klar til at give alle en god tennisoplevelse. Vi byder på pølser og brød fra grillen, kaffe og kage samt øl og vand, og er klar til at fortælle om klubbens træningstilbud, aktiviteter og priser.

Vi håber, at du vil hjælpe os med at sprede budskabet ved at invitere venner, familie eller måske kollegaerne med til en sjov og aktiv dag, hvor de kan prøve at spille tennis og opleve fællesskabet både på og uden for banen. De skal blot huske sko uden grove såler og masser af god energi.

Du kan også hjælpe med at sprede budskabet ved at følge vores facebook side https://www.facebook.com/stk1909.dk, og her fra dele vores opslag for Tennissportens dag og Voksenintroduktion, som starter 10. maj.