Udfordringslisten er lavet for at få flere til at spille mod hinanden på tværs af klubben.
Listen og nuværende rangering af tilmeldte medlemmer ses her – Udfordringslisten
Hvis du er interesseret i at deltage skal du kontakte Morten Østergaard på 24440510.
Da listen er lavet for at opnå mere spil i klubben, håbes på at spillerne i mellem finder en hensigtsmæssig måde og få afviklet kampene. De overordnede regler er beskrevet nedenfor. Ved spørgsmål kontakt Morten Østergaard
Regler for udfordring
- Som ny tilmeldt kan man starte med at udfordre hvem som helst på listen. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man taber første kamp, så får man plads fra bunden af listen.
- Når man har fået en plads på listen, kan man kun udfordre spillere, som står max 2 pladser over sin egen plads.
Eks. kan nummer 6 udfordre enten nummer 5 eller nummer 4, men ikke nummer 3 (eller højere). - Hvis fx nummer 6 udfordrer nummer 4 og vinder, så rykker nummer 6 op som nummer 4, og nummer 4 rykker ned som nummer 5 (og tidligere nummer 5 ned som nummer 6 osv.).
- Udfordring sker ved direkte kontakt til modstander, hvor der sammen findes en dato til at spille inden for de kommende 2 uger.
- Hvis den udfordrede ikke kan/vil spille indenfor de 2 uger, har den udfordrede tabt kampen.
- Det er ikke tilladt at afvise en udfordring.
- Hvis en udfordrer taber en kamp, har denne 7 dages tvunget pause, før udfordreren igen kan udfordre, men kan godt selv blive udfordret.
- Er man skadet og ikke ønsker at blive udfordret skal dette meldes til Morten Østergaard.
Det er muligt at være skadet og beholde sin plads på ranglisten i 4 uger. Dog falder man på ranglisten, hvis en spiller, der rangerer under, vinder over en, der rangerer over. - Vinderen sender resultat efter kampen på sms til Morten Østergaard på 24440510, som opdaterer listen, hvis der er ændring i rangering.
Regler for kampene
- Der reserveres 1½ time til hver kamp, som er inkl. 10 minutter opvarmning og banefejning/vanding. Det aftales spillerne i mellem, hvilket tidspunkt man slutter kampen, og i gangværende parti tælles ikke med.
- Man spiller på tid og tæller hele partier (ikke sæt). En kamp kan således ende med eks. 7-2 eller 5-3. Hvis en kamp ender uafgjort eks. 4-4, erklæres den udfordrede som vinder.
- Alternativt til ovenstående kan begge spillere blive enige om at spille en hel/normal kamp.
- Udfordreren har rimelige bolde med (med mindre andet er aftalt). Det aftales med modstanderen, hvad rimelige bolde er.
Dette afhænger oftest af niveau, meget øvede spillere vil helst spille med nye bolde.
Men kan spillerne blive enige, er det også i orden for begyndere at spille med ”Grøn Prik” bold.
Simon mod Emeka som emeka vinder 6/0-6/0